Frivillige hjælpere

Ørstedspavillonen har ingen ansatte medarbejdere og derfor ingen lønudgifter.

Men det er et stort og krævende hus at vedligeholde. Dette lykkes kun ved en stor indsats fra pt. ca 30 frivillige hjælpere i aldersgruppen aktive seniorer, der trofast møder op og sætter en ære i at sørge for, at alt fungerer, er vedligeholdt og er en ren og pæn ramme for husets arrangementer og gæster.

Det sker i 3 selvstyrende teams:

Rengøringsteamet, der kommer i tidsrummet 8.00 til 10.00, oftest om mandagen.

Du melder ind, når du har mulighed for at komme – så der altid møder nok til af løse opgaverne indenfor tidsrummet.

Kontaktperson Anette Jensen tlf. 2481 5195

 

Håndværkerteamet, der hovedsageligt er folk med forskellig håndværksmæssig baggrund, tager sig af småreparationer og opståede tekniske problemer. Til alle større opgaver sender vi bud efter firmaer.

Under håndværkerteamet hører også en pladsmand, der sørger for renholdelse omkring ejendommen, herunder afbrænding af ukrudt i sommersæsonen.

Teamet kaldes ind periodisk, når der er opgaver – oftest en til to gang om måneden.

Kontaktperson Flemming Hansen, tlf- 2945 9305

 

Stoleteamet, der indkaldes til opsætning og nedtagning af stole og borde til arrangementer, hvor lejerne ikke selv ønsker at gøre dette.

Det tager op til en times tid og er med møde kl. 09.00.

Kontaktperson Tommy ”Post” Jensen, tlf. 6178 0898

 

Vi har lukket for udlejning i hele juli måned, hvor alle holder en velfortjent ferie.

For alle frivillige hjælpere og bestyrelsen afholdes hvert år en fælles efterårsfest med ledsager.

Samt julefrokoster for de enkelte teams, ligesom der er kaffe, og en forfriskning efter veludført arbejde, når der kaldes på vore teams.